Value4Sea
Projektet Value4Sea har til formål at fjerne eller minimere barrierer for transportkæderne i Øresund-Kattegat-Skagerrak-området. Dette gøres ved at identificere forbedringsmuligheder i transportkæder og udvikle bæredygtige havneterminalkoncepter baseret på autonome transportenheder. Projektet omhandler endvidere konceptmodeller for CO2-fodaftryk i transportkæder og digitale prototyper til integration af systemer inden for told- og logistikområdet.
Transportløsninger mellem Norge, Sverige og Danmark
Value4Sea involverer aktører og vidensleverandører fra logistikkæden samt forskningspartnere fra Norge, Sverige og Danmark, som bidrager med viden, data og erfaring inden for områder som logistik, transport, simulering, terminalsystemer, toldsystemer og relaterede felter mellem det sydlige Norge, vestlige Sverige og Jylland. Videre vil projektet identificere mulige multimodale transportløsninger mellem de tre lande, som kan hjælpe vareejere og transportører med at effektivisere varestrømmen mellem de forskellige transportformer og på tværs af landegrænser.
Projektet har 19 deltagere og et budget på 2,7 mio. Euro. Interreg ØKS har støttet projektet med 1,25 mio. Euro, mens Interreg Norge har støttet projektet med 0,3 mio. Euro.
Emma Systems er en partner til dette projekt.
Projektets partnere:
- Aalborg Universitet
- Agicon
- ASKO Maritime
- Blue Water Shipping
- Emma Systems Denmark
- Emma Systems Norway
- Göteborgs Hamn
- Hirtshals Havn
- Horten Havn
- Integrate
- Maritime Research Alliance
- Moss Havn
- Professionshøjskolen University College Nordjylland
- RISE Research Institutes of Sweden AB
- Safe Green Logistics
- Universitet i Stavanger
- USN - Universitet i Sørøst-Norge
- Vendelbo Spedition
- Wrist Ship Supply
Kontakt os og hør mere
Michael Rosenlund Langballe