Spring til hovedindhold Spring til sidefod

Porten til den danske CCUS-infrastruktur:

Greenport Scandinavia

Greenport Scandinavia er et banebrydende klimaprojekt, der adresserer klimaudfordringer ved at indfange, transportere og permanent lagre CO2 fra både biogene og fossile kilder. Projektet dækker hele værdikæden for Carbon Capture Utilization and Storage (CCUS) og har til mål at etablere Europas største CO2-hub på Hirtshals Havn.

I projektets første fase transporteres biogen CO2 fra lokale biogasanlæg til Hirtshals Havn, hvorfra det sejles til permanent lagring i udtømte oliefelter i Nordsøen. På længere sigt vil projektet inkludere CO2 fra både land- og vandsiden, og udvide infrastrukturen med bl.a. rørledninger fra Aalborg. Dette gør Greenport Scandinavia til et centralt initiativ i udviklingen af bæredygtige og skalerbare løsninger for CO2-håndtering i Europa.

Den første fulde, end-to-end CCUS-værdikæde i Danmark

Video Baggrund og Modal

 

  

Værdikæden

Greenport Scandinavia støtter op om Paris-aftalen (COP21) ved at skabe en af Europas største import- og eksporthubs for CO2 på Hirtshals Havn.

Projektets værdikæde vil udvikle sig med årene og blandt andet involvere et skift af transport af CO2 med lastbil til transport via rørledning fra Aalborg til Hirtshals i 2029. Derefter er forventningen, at infrastrukturen udvides og volumen for CO2 stige betydeligt. I 2031 er forventningen, at lagringsmængden af CO2 per år når helt op på 15 millioner ton.

Greenport Scandinavia i billeder

  

Flydende CO2 opsamles ved biogasanlæg i Nordjylland.

CO2 transporteres til Hirtshals Havn med lastbil.

CO2 udnyttes på Hirtshals Havn eller transporteres om bord på skib.

Skibet sejler til Greensand, hvor CO2'en lagres permanent i undergrunden.

I 2030 vil CO2'en kunne transporteres fra lokationer i Danmark til Hirtshals Havn, eller fra Hirtshals videre til resten af Danmark og Europa med rørledning. Dette vil gøre Hirtshals Havn til et centralt import- og eksporthub for CO2.

Få et dybere indblik i projektet.
Besøg Greenport Scandinavias hjemmeside.

Hvad er CCUS?

CCUS står for Carbon, Capture, Storage and Utilization. Det vil sige fangst, lagring og anvendelse af CO2 i industrielle værdikæder og i energiproduktion. 

CCUS kan deles op i to processer: CCS og CCU.

CCS

CCS står for Carbon Capture and Storage og omhandler opsamling og lagring af CO2.

Denne avancerede proces har et potentiale for at reducere industriel CO2-udledning med helt op til 90%, hvorfor det er en teknologi, som kan blive banebrydende for mange virksomheder i hele verden.

Når CO2'en skal transporteres, omdannes den ofte til flydende form, så det er nemt at transportere den fra opsamlingsstedet til lagringslokationen. Derefter pumpes den flydende CO2 ned i undergrunden, hvor den lagres permanent.

CCU

CCU står for Carbon Capture and Utilization og omhandler opsamling og genanvendelse af CO2.

Med denne proces har CO2 potentialet for at blive et højværdiprodukt, i stedet for et affaldsprodukt. Et eksempel kan være brugen af CO2 i Power-to-X processer. Her kan CO2 indgå i processen ved at omdanne CO2 til brint (H2), da brint kan bruges som en energiform.

CCU kan blive en helt afgørende del af virksomheders værdikæde og en vigtig kilde til at mindske CO2-aftryk betydeligt.

 

Modtag nyheder fra Hirtshals Havn

Tilmeld dig nyhedsbreve og meddelelser om pressemeddelelser fra Hirtshals Havn.

Modtag nyheder fra Hirtshals Havn