Havnens historie

Allerede i 2012 fremviste Hirtshals Transport Center så tydelige en vækst, at havnen kunne trække sig ud af centeret for igen at fokusere ressourcerne på udviklingen af havneaktiviteterne.

2011 blev året, hvor havnen sammen med en række virksomheder på havnen trådte ind i et helt nyt marked, nemlig offshoremarkedet. Maersk Drillings jack up borerig "Maersk Guardian" står i havnen i 94 dage for en levetidsforlængelse og hovedrenovering, som forløber så tilfredsstillende, at søsterriggen "Mærsk Giant" er i havnen året efter for en tilsvarende renovering og levetidsforlængelse.

Igen i 2015 og 2016 blev to jack up beboelsesrigge oplagt i havnen.

I 2012 styrkede havnen sin daglige ledelse med etableringen af en direktion med administrerende direktør og vicedirektør, der samlet styrkede havnen så dynamisk og effektiv som muligt, blev mellemlederlaget afviklet, mens ansvar i stor udstrækning blev uddelegeret til medstyrende i grupper.

Fra midten af 10’erne begyndte havnen at redefinere sin position fra at være havn til at være et intermodalt logistikcenter.

Der blev lagt vægt på udvikling og kommunikation, derfor blev der ansat kommunikations- og udviklingsmedarbejdere, der skulle være med til at bringe havnen ind i den nye IT-bårne fremtid og være med til at positionere havnen, som det logiske intermodale logistikcenter i Skandinavien, både for godstransport og fisk.

Et afgørende skridt mod positionen som intermodalt logistikcenter tog Hirtshals Havn den 25. juni 2015, da entreprenørerne afleverede kombiterminalen ved havnen. Dermed havde havnen infrastrukturen til at håndtere søtransport, vejtransport og jerbanetransport. Selv om havnen nu havde en terminal til at håndtere jernbanegods, pågår der stadig arbejde med at få etableret fast trafik på terminalen.

I midten af 10’erne havde havnen mere end 60 færgeanløb om ugen, og tirsdag den 16. februar 2016 tog havnen et væsentligt skridt ind i en ny liga, da det Luxembourgbaserede rederi CLdN etablerede en ro/ro-rute mellem Zeebrugge, Hirtshals og Göteborg.

I 2015-2017 gennemførte havnen sin hidtil største enkeltinvestering med en landudvidelse på 250.000 m2 øst for the hidtidige havneområde. Landudvidelsen åbnede for etableringer af voksende erhvervsaktivitet samt forbedrede og effektiviserede infrastrukturen til NordsøTerminalen.

På fiskeriområdet blev der taget initiativer til samarbejder, der skal styrke fiskerisektorens markedsposition i den stadig stærkere europæiske konkurrence indenfor fisk og fiskeprodukter. I efteråret 2016 så samarbejdsklyngen ”Nordfisk” dagens lys, og her samarbejdede fiskerklyngerne i Strandby, Skagen og Hirtshals med henblik på at give Vendsyssel en særlig position i Europa.

Maersk Guardian 2011

Selv om fiskeriet mod slutningen af 10’erne kun udgjorde omkring 10% af havnens omsætning, fortsatte havnen med at fokusere på fisk som en af havnens centrale forretningsområder og afsatte fortsat ressourcer til udvikling for modernisering af fiskeriets faciliteter. Havnen opførte i 2018-2019 i samarbejde med Hirtshals Fiskeriforening en hal til et kassevaskeri som udgør en forlængelse af FiskeTerminal Hirtshals. Hirtshals Fiskeriforening etablerede vaskeanlægget, og samlet blev der investeret op mod 30 mi. Kr. i opgraderingen af rammerne for det dermersale fiskeri.

Efter en længere undersøgelse af de optimale betingelser for nytænkning og innovation i den norske laskeindustri, besluttede norske Hav Line at bygge verdens første lakseterminal i Hirtshals Havn, da Hirtshals giver optimale geografiske rammer for logistik/logisk og transport af laks mellem de norske laksegårde og industri og markeder på det europæiske kontinent. Med slagteskibet ”Norwegian Gannet” udblødes og renses laksen på turen fra Norge til Hirtshals, og på terminalen i Hirtshals sorteres og pakkes laksen. Det nye innovative koncept betyder, at den ferske laks kan være 43 timer hurtigere på markedet, end det traditionelt er tilfældet.

Fire færger i havn 2010

I 2017 besluttede havnen at åbne dele af Vesthavnen og Havnegade for borgerne i Hirtshals og turister. Med en absolut prioritering af erhvervet på havnen og i respekt for fiskeriet rolle som en bærende faktor, etableredes en promenade og opholdspladser for de mennesker, der vil opleve det unikke krydsfelt mellem havn, by og natur i Hirtshals.

I relation til moderniseringerne i Havnegade og etableringen af moderne og effektive rammer for fiskeriet nedrev havnen en række gamle og udtjente frysehuse og værksteder for at give plads til caféer og liberale erhverv mellem by og havnebassiner.

I 2018 besluttede Hirtshals Havn at understøtte virkeliggørelsen af FN’s 17 Verdensmål, der skal skabe bæredygtighed og gøre verden til et bedre sted at leve. Havnen udpegede 9 af verdensmålene som direkte relateret til havnens indsats.

I 2019, blev fire vindmøller, efter flere års forberedelse og planlægning, opstillet på den landudvidelse, som havnen etablerede i 2015-2018. Vindmøllerne blev opstillet at Hirtshals Havnefond. Møllerne er de første i Danmark, der er opstillet uden statstilskud, og dermed drives vindmøllerne på rent kommerciel basis.

Mod slutningen af 10’erne prioriteres udviklingen af Hirtshals Havn i stadig stigende grad ved integrationen af innovationsafdelingen samt kommunikation og markedsføring, idet det tætte samspil tilvejebringer nye og innovative perspektiver og forretningsmuligheder. Tilsvarende prioriterer havnen opbygning af viden og udvikler i disse år netværk ud fra et tankesæt om, at samskabelse vil styre forretningen og vækstmulighederne.

En af de mere skelsættende begivenheder for Hirtshals Havn fandt sted den 1. januar 2001, hvor Hirtshals Kommune overtog Hirtshals Havn fra Den Danske Stat for en købssum på 115 mio. kr.

Med den lokale forankring var grundlaget skabt for at udvikle og iværksætte nye visioner for Hirtshals Havn som en moderne virksomhed med udgangspunkt i det potentiale, som havnens unikke geografi gav, og i et tæt samspil med virksomhederne på og omkring havnen.

Den lokale forankring af havnen og udpegningen af en handlekraftig bestyrelse, samt endelig de ændrede økonomiske forhold for havnen betød, at havnen havde fået helt andre muligheder for at handle fremadrettet og iværksætte strategiske tiltag. Hirtshals Havn har således siden 1. januar 2001 haft muligheden for at fokusere på udviklingen af aktiviteterne på havnens område.

I forbindelse med overdragelsen af havnen blev havnens østmole flyttet for at gøre plads til etableringen af et spulefelt til deponering af havnesediment. Spulefeltet dækkede 55.000 m², og i takt med at spulefeltet blev flydt op med sediment fra havnebassinerne og overdækket med sand, blev arealerne taget i brug til opmarcharealer og erhvervsformål. Udviklingen af erhvervsarealerne og væksten i godstrafikken på NordsøTerminalen skete løbende, idet presset fra brugerne blev afbalanceret med gennemførelse af investeringer i ny infrastruktur.

Ved handlen af havnen blev det aftalt, at besejlingssikkerheden på havnens skulle øges. Derfor blev der foretaget undersøgelser af sikkerheden ved besejlingen af havnen. Resultatet af undersøgelserne viste, at dækmolen skulle flyttes ca. 70 meter mod vest Flytningen af dækmolen blev påbegyndt i 2002 og blev afsluttet i begyndelsen af 2004, og de forbedrede sikkerhedsforhold har siden vist deres berettigelse.

Siden havnens statusændring i 2001, har man fokuseret på havnens udviklingsmuligheder, og foretaget strategiske investeringer. Havnen købte, som del af den strategiske satsninger på containertrafik, en mobilkran med en løftekapacitet på 100 tons. Kranen blev leveret den 31. december 2001, og samtidigt blev det besluttet af bygge en kajstrækning på 300 meter med en vanddybde på 9,5 meter. Bygningen af Containerkajen, som den nye kaj kom til at hedde, blev færdiggjort i første del af 2003, og blev omgående taget i brug til både container- og ro/ro-trafik.

Containerkajen

I 2003 og 2004 var havnens investeringer koncentreret om fiskerisektoren. I 2003 blev der foretaget en uddybning af indsejlingssektor og forhavnen på to meter, hvormed der kunne laves større vanddybde ved Notkajen, som samtidig blev bygget om. Uddybningen og ombygningen af Notkajen gav havnen mulighed for at modtage større notbåde og fastholde det pelagiske fiskeri i havnen. Fokuseringen på de pelagiske fiskeri betød også, at havnen i 2004 og 2005 investerede i en auktionshal til matjessild.

Hirtshals Havns fokusering på høj kvalitet af fersk demersal fisk landet i Hirtshals og omsat på auktionen medførte, at havnen i 2004 og 2005 byggede en ny auktionshal, FiskeTerminal Hirtshals. FiskeTerminal Hirtshals (FTH) er et totalkoncept, der opfylder alle krav til optimal og dokumenterbar håndtering af fisken fra landing til transport til forædlingsvirksomhederne. FTH indeholder alle de aktiviteter, der er knyttet til landing, sortering, auktioner og transport af frisk fisk.

Med strukturreformen i 2007 blev der skabt den nye Hjørring Kommune bestående af de tidligere Hirtshals, Hjørring, Sindal og Løkken-Vrå kommuner, og dermed stod Hirtshals Havn med en endnu stærkere forankring i landsdelen. Det har dog også givet Hirtshals Havn yderligere udfordringer som regional dynamo og kraftcenter, der skal være med til at danne rammen om udviklingen af regionens erhvervsliv i et nyt perspektiv.

Fra midten af 00'erne og ind i starten af 10'erne flyttede havnens perspektiv som en del af en strategisk proces og med formuleringen af nye visioner for havnen fra havnedriften og mod erhvervsudvikling. Hermed satte Hirtshals Havn nye dimensioner i havnedriften og satte samtidig en dagsorden for udvikling af havnen som et erhvervsområde. Yderligere styrkede havnen sit europæiske fokus, for med det udadrettede perspektiv at skabe aktivitet lokalt.

I perioden 2006-2008 styrkede Hirtshals Havn sin position som færgehavn yderligere med Color Lines samling af sine danske aktiviteter i Hirtshals, og med indsættelsen af to nye superspeedfærger.

2008 og 2010 blev også årene, hvor henholdsvis Fjord Line og Smyril Line etablerede sig på Hirtshals Havn med ruter til Vest- og Sydnorge, og til Færøerne og Island. Dermed var der ud fra Hirtshals ruter med fem destinationer i Norge og to i Nordatlanten.

For igen at styrke sildeindustrien uddybede havnen i 2009 Østbassin 1 til en dybde på 9,1 meter og allerede i 2012 fulgte forhavnen og Østbassin 2 efter med vanddybder på 10,5 meter. Dette gjorde Hirtshals Havn til havnen med de største vanddybder i Nordjylland og var med til at styrke positionen i forhold til at modtage fryselandinger fra atlantgående frysetrawlere.

For at styrke Hirtshals' position, som logistisk omdrejningspunkt i Skandinavien, udvidede Hirtshals Havn i 2009 sine aktiviteter ved sammen med private investorer at gå ind i etableringen af Hirtshals Transport Center. Hirtshals Transport Center ligger mellem havnen og motorvej E39 og fik en selvstændigt position i den landrelaterede trafik i Hirtshals.

I 1990’erne begyndte nye perspektiver at vise sig i horisonten for statshavnene – dermed også Hirtshals Havn. På Christiansborg blev det en mere udbredt opfattelse af, at staten ikke skulle drive havne, og dermed opstod tanken om at lade staten opgive ejerskabet af de 12 statshavne, og i stedet overdrage ejerskabet og styringen til lokalsamfundene.

I starten af 1990’erne toppede industrifiskeriet og dermed havde fiskemelsfabrikkerne udlevet deres tid, mens nye aktiviteter pressede sig på. Derfor blev fiskemelsfabrikkerne revet ned eller ombygget, hvilket gav plads til den voksende færgetrafik.

I 1993 blev havnens andet færgeleje bygget, da færgeaktiviteterne steg. Color Line byggede ny terminalbygning i 1994 og opførte samtidig overdækkede gangbroer for passagerer fra færgeterminalen til jernbanen og byen.

På grund af tankerne om salg af statshavnene og den stramme statslige økonomiske politik indtil 1993, blev en del af 1990’erne et årti i venteposition. Der blev kun foretaget de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder på Hirtshals Havn, og der blev kun givet anlægsbevillinger til at få større anlægsarbejder.

I 1990 blev en ny køleauktionshal på 1.000 m2 taget i brug. Hallen opfyldte tidens behov for at kunne holde fisken kold under auktionen. I starten af det nye årtusinde voksede kravene til konsumfiskeauktion yderligere, og hallen var derfor ikke længere tidssvarende. Køleauktionshallen blev derfor taget ned igen allerede i 2004, for at blive genopført som matjessildeauktionshal ved Notkajen.

Med regeringsskiftet i 1994 skulle der sættes gang i dansk økonomi, og som et af de få havneprojekter var Hirtshals Havn klar med planen for en udbygning. Havnens Nordmole, der havde en længde på ca. 500 meter blev i 1994-95 flyttet 200 meter ud i havet for at give bedre manøvreforhold i forhavnen til de voksende færger, der besejlede havnen.

Den stigende godstrafik betød, at der allerede i 1997 blev behov for at bygge en ny kajstrækning med en ro/ro-rampe. Kajen, som fik navnet Trailerkajen, fik en længde på 110 meter, og med en mulig vanddybde på 8,5 meter blev der sat en ny standard for udviklingen i Hirtshals. Trailerkajen blev dermed også den første del af det der i dag hedder NordsøTerminalen.

Væksten og byggeaktiviteten forsatte fra 1970’erne og op igennem 1980’erne.Til trods for at statens økonomiske råderum var væsentligt begrænset, blev der alligevel afsat midler til den fortsatte udvikling af Hirtshals Havn.

Som følge af den knopskudsagtige udbygning af havnen gennem 50 år, var besejlingen blevet problematisk. Dette skyldte både, at havnen blev besejlet med større skibe, og at trafikken var stigende. Derfor blev den gamle nord- og østmole flyttet i 1981-82 for at skabe en større forhavn.

Den høje produktion på de fem fiskemelsfabrikker på havnen krævede mere plads til landing af industrifisk, og derfor blev Industrikajen forlænget med 40 meter i 1985-86.

For yderligere at forbedre besejlingsforholdene, og som del af renoveringen af de nu mere end 50 år gamle konstruktioner fra havnens etablering, blev Tværmolen ændret i 1984 og ydersiden dækket ind i en stenkastning for at mindske bølgeuroen i indsejlingen.

Vinterstemning

Siden havnens etablering var både fragt- og fiskeskibe blevet større, med større dybgang til følge, og i løbet af 1980'erne blev forhavnen uddybet til en dybde på 7 - 7,5 meter.

De samlede fiskelandinger kulminerede omkring 1980, hvor der blev tilført ca. 300.000 tons industrifisk til Hirtshals Havn i alt. Siden betød generelle reguleringer af det europæiske fiskeri en nedgang af industri- og konsumfisketilførslerne til Hirtshals Havn.

I slutningen af 1980’erne fik de høje miljøkrav indflydelse på vedligeholdelsen af skibe, og på Miljøministeriets foranledning vedtog Folketinget, at sandblæsning og maling af skibe ikke længere måtte foregå i det fri. Derfor blev landets første overdækket flydedok bygget i Hirtshals i 1989.

Redskabsskure

Den udvikling der foregik på Hirtshals Havn i 1960’erne fortsatte hastigt videre.
i midten af 1970’erne var fiskeriet i Hirtshals så stort, at havnen var landets største konsumfiskehavn.

Samtidig med udviklingen i fiskeriet, kom der også fart på transportområdet. Fiskeindustrien samt godstransporten til Norge betød, at der blev behov for bedre infrastruktur på land, og i forhold til jernbanen medførte det, at nye sporarealer ved Læssevej blev taget i brug i 1971. De forbedrede betingelser for jernbanetrafikken betød, at jernbanecontainertrafik til færgerne så småt kom i gang.

Væksten i fiskeriet gjorde at fire virksomheder på havnen, bl.a. Skagerak Fiskeeksport og Claus Sørensen Gruppen, påbegyndte byggeriet af et isværk med en produktionskapacitet på 300 tons is i døgnet. Anlægget, som var beliggende på Frysehuskajen, stod færdigt i 1974.

MS Jylland

I 1973 blev VandBygningsVæsnet i København nedlagt og i Hirtshals Havn blev administrativt lagt under Statshavnsadministrationen i Frederikshavn.

Både på fiskerisiden og transportsiden voksede fartøjerne, hvilket skabte et pres for, at der blev taget fat på forbedringer af besejlingsforholdene, da der var behov for mere ro omkring indsejlingen. Derfor forlængede man dækmolen på 160 meter opbygget i Dolosblokke. Moleforlængelsen stod færdig medio 1973, og som markering af det færdige arbejde, opstillede man én Dolosblok ved indkørslen til Vestmolevej.

Havnen udvidede mod øst med flytning af østmole i 1973-74 og bygning af Østbassin 2 i 1974-75.

I 1973 gik man fra trækasser til plastkasser og i takt med at fiskeriet voksede etablerede Hirtshals Fiskeriforening egen kassevask, og Fiskeriforeningen opførte derfor en kassevaskehal på Østhavnen.

I denne periode kom der også en tydelig vækst på transportområdet, og i starten af 1970’erne voksede færgetrafikken til Norge. Behovet for øget kapacitet på ruten lagde pres på havnen, og indsættelsen af nye færger krævede bedre rammer. I 1974 blev færgelejet ombygget, så der allerede i 1975 kunne indsættes en færge med større kapacitet.

Dækmolens forlængelse 1971-1973

I 1974 blev der opført et 1.200 m2 stort frysehus, Nyfrost, på Østhavnen. I 1970’erne blev der hele tiden sat nye rekorder i omsætningen på auktionen og i landede mængder. Især landingerne af pelagisk fisk som sild og makrel var betydelige, og i 1976 blev auktionshal 3, Sildehallen, åbnet på Sildekajen i det nye Østbassin 2. Dog gjorde den teknologiske udvikling, at pelagiske fisk kunne pumpes i land i isblandet saltvand, hvilket medførte at Auktionshal 3 blev brugt mindre til sildeauktioner, og i løbet af 1990’erne blev hallen i stigende grad brugt som kølepakhus.

I 1976 kom den første flydedok til havnen, da fiskeflådens størrelse og større stålfiskefartøjer krævede nye servicefaciliteter.

Den 1. april 1975 blev der etableret en godsrute med sideportskibe mellem Hirtshals og Færøerne.

I september 1960'erne blev der lukket vand ind i Vesthavnsbassinet, som blev påbegyndt i 1958. Det ler, der blev gravet op af det nye havnebassin, blev kørt med tipvogne ud i slugten under fyret, på det område der i dag bliver kaldt "Leret".

Med Vesthavnen fik Hirtshals Havn beddingsløb og værfter, hvilket var med til at understøtte den udvikling, der var i gang i fiskeriet. Fiskeriet voksede fortsat og fiskeflåden blev stadig større.

I 1963 var det muligt at gå over det nye Vesthavnsbassin på dækkene af fiskebådene, der var pakket i bassinet.

Udviklingen i fiskeriet var så kraftig, at det i midten af 1960'erne var nødvendigt at påbegynde etableringen af et nyt havnebassin. Således blev Østbassinet (i dag kaldet Østbassin 1) taget i brug i 1967.

I 1968 blev en ny auktionshal taget i brug, da det høje aktivitetsniveau og de stadig større mængder fisk, der blev landet i Hirtshals, krævede større auktionsforhold.

Travlhed på fiskeauktionen 1967

I slutningen af 1940’erne og i begyndelsen af 1950’erne kom der atter aktivitet i og omkring Hirtshals Havn. Der begyndte nu en lang bølge af udviklingsinitiativer og byggerier som fortsatte de næste fire årtier.

Fiskeflåden voksede og aktivitetsniveauet på havnen voksede. Mod slutningen af 1950’erne havde fiskeriaktiviteterne nået et niveau, der gjorde, at rammerne for den 20 år gamle havn begyndte at snære.

I november 1955 besøgte Trafikminister Kai Lindberg (A) Hirtshals. Han mødte færgekomitéen, der havde taget initiativ til at etablere en færgerute mellem Norge og Hirtshals. Initiativerne og besøget var blandt andet medvirkende til, at der i 1958 blev indgået en aftale mellem Norge og Danmark om, at der skulle etableres en jernbanefærgeforbindelse mellem Hirtshals og Norge (Kristiansand).

I 1957-58 blev det første færgeleje i Hirtshals bygget, og færgeruten til Kristiansand åbnede.


Auktionshallen 1956

I 1940’erne går samfundet i Hirtshals i stå, men det var også tilfældet for den resterende del af Europa – på dette tidspunkt hærger 2. verdenskrig nemlig i hele Europa. Fiskeriet på havnen var begrænset i krigsperioden, da det var forbundet med farer at befinde sig på havet.

Efter Hirtshals Havn blev taget i brug i slutningen af 1920’erne, begyndte samfundet i Hirtshals også at vokse og tilpasse sig de nye muligheder der var at finde i Hirtshals. Virksomheder opstod omkring fiskeriet på havnen, og der blev etableret en fiskeauktion.

Den. 2. januar 1930, blev den første fiskeauktion afholdt i de nybyggede fiskepakhuse på Auktionskajen.

Notfiskeri

I 1935 blev der indviet en ny dækmole, der skulle gøre sikkerheden ved indsejling til havnen bedre, da den daværende besejling af havnen var vanskelig på grund af bølge- og strømforhold.

I 1937 åbnede den første færgerute mellem Hirtshals og Norge. Ruten gik til Arendal, men flyttede siden til Kristiansand. Ruten bliver stadig besejlet den dag i dag.

Stemningsbillede auktionshallen 1938

I 1917 bemyndigedes Ministeriet for Offentlige Arbejder til at igangsætte bygningen af en havn i Hirtshals.

I 1920’erne projekterede Vandbygningsvæsenet – statens kyst- og havnevæsen de første dækmoler, kajer og landanlæg. I den sidste del af 1920’erne blev havnen taget i brug efterhånden som det var muligt. På et møde den 30. november 1929, blev det på et møde mellem ingeniører og fiskere m.fl. besluttet, at havnen var så fuldført, at der fra den 1. december 1929 kunne opkræves landingsafgift. Det blev altså denne dag, hvor Hirtshals Havn officielt blev taget i brug. Hirtshals Havn blev aldrig officielt indviet, den blev bare taget i brug.

Hirtshals Havn blev planlagt, projekteret og bygget af civilingeniør Jørgen Fibiger (1867-1936), der også have valgt havnens placering.  Placeringen blev valgt ud fra en pyntteori, der går ud på, at placeringen af havnen på pynten vil give mindst mulig tilsanding, og samtidig var kysten stærk på en pynt, og dermed ville der ikke ske erosion af kysten omkring havnen. Under byggeriet af havnen boede og administrerede ingeniør Jørgen Fibiger havnen fra den bygning, der i dag indeholder Skagerak Groups hovedkontor efter i en længere periode at have fungeret som jernbanestation.

Fra starten kom lige ved en tredjedel af landingerne fra udenlandske fiskefartøjer, et bevis på, at der var behov for en havn ved Hirtshals.

I de efterfølgende årtier blev havnen udbygget med nye moler, bassiner og kajer. Havnen og de virksomheder, der etablerede sig her, voksede i harmoni med hinanden i et fælles mål om udvikling, og byen voksede hurtigt i takt med havnen.

Allerede i 1804 opstod idéen til en havn ud for Hirtshals, da man ønskede at lette transporten af fragt mellem Norge og Vendsyssel, fremfor den lange vej over Sverige. Derudover var placering af en havn i Hirtshals aktuelt, da det ville kunne bane vejen for fiskeri i Skagerak og Nordsøen. Men på dette tidspunkt turde staten ikke at gå i gang med så stort et ingeniørprojekt.

Derfor gik det meste af 1800-tallet kun med tanken om en havn ud for Hirtshals. I slutningen af 1800-tallet begyndte man dog at anlægge de første læmoler for at beskytte datidens fiskerbåde, som i deres små både hentede fangster af især sild og makrel med hjem, ikke langt fra kysten.  

Den gamle mole